Så blev det tid til en hyggelig lille udstilling i Brejning. Vi var blevet samlet en masse og havde allesammen bestilt lækker brunch menu. Det var rigtig lækkert og et super godt initiativ. Sonny og jeg var taget med for at hjælpe med vores C-kuld. De klarede sig så flot og blev bedste birmakuld men tabte til to skovkatte kuld. Men hvor var vi bare stolte, det var ejerne også! Cashmere vandt endda Ex 1 og California vandt BIV og blev NOM, men tabte til en smuk rød skovkat, desværre. Dommeren var helt forgabt i begge missere. Men vi er super stolte af, at C-kuldet tog det så roligt og bare charmede sig ind ved dommerne. Sikke et temperament! ;) Det er mere end hvad man tør håbe på.
BomBom

BomBom var også med. Han er jo fars mis og Helene og René synes at det skulle være rene Gerda katte. Så Gerda var også så glad for at se BomBom og alle Mollys babyer. Prøv at se hvor stor og skøn han er. Sikke en pels, og så er meget af det ellers vasket af. Hans krave er slet ikke i fuld flor, men gud hvor har han stadig meget pels. Han er sin fars stolthed og store kærlighed. Det ses tydeligt! Og du har al grund til at være stolt René!

Chihiro

Lille Chihiro nød også udstillingsdagen i fulde drag. Hun er blevet sin mors lille nye prinsesse, og de to har klart et tæt bånd, hun fik nemlig lov at komme med udenfor i sele og nyde det dejlige vejr, og det var helt i top. Hun er blevet noget større siden hun flyttede hjemmefra og sikke smuk og dejlig hun er. Det er så skønt at se, at hun trives sådan.

Cashmere

Cashmere hedder vidst ikke the InCredible for ingenting, for han vandt Ex 1 over de smukkeste birmaer. Han charmede sig rigtig ind ved dommeren og nød bare at blive holdt og kigget på. "Jubii opmærksomhed", tænkte han. Han bor sammen med Bente og har nu også fået sin søster, California hjem til sig, så de to er helt uadskillige. Bente behøver ihvertfald ikke bekymre sig om, at fordi der er to, har de ikke tid til at snakke med hende. =) Tværtimod, nu har hun fået hænderne fulde og skal nusse på livet løs. Og endnu engang STORT TILLYKKE til dig kære Bente for det flotte reslutat med din dreng på din aller første udstilling!

California

California charmerede dommeren og os alle med hendes fortryllende dybblå øjne. Sikke en farve. Hun fik så fine kommentarer af dommeren, kun rosende ord. Bente var ikke til at skyde igennem, og så vandt Callie sørme BIV. Det var bare så flot, og som I kan se på billederne var dommeren helt fortabt i hende. Hun tabte, som sagt, til den smukke røde skovkat, men blev bedst ud af to, så det var bare så vildt at opleve. Tak til alle de søde mennesker som var med og bakkede op. I er alle de bedste!

Endnu en gang tak til alle de skønne mennesker for en dejlig dag. Det var simpelthen så hyggeligt! Her er lige lidt stemningsbilleder :)