Til minde om Kato

Født 5. maj 2007 - død 23. maj 2008

Far: Stoneridge Wanted Dead or Alive & Mor: Con Meo's Columbine

Kato var vores første birma, og han var en meget speciel brunmasket dreng. Han havde de mest dybe blå øjne og en kæmpe pels med en ordentlig præstekrave om halsen. Han var så smuk udenpå som indeni.

Vi købte ham velvidende om, at han havde et lille handikap, der gav udslag i hans bagben. Derfor fik han tilnavnet skøjteprinsen. Han kunne ikke helt springe som Alvaro, men det var ingen hindring. Han var altid glad, kælen og legesyg.

Vi havde en dejlig tid med Kato, men desværre blev han pludselig syg, og han gik bort lige efter hans 1-års fødselsdag. Heldigvis har vi har mange dejlig minder om ham, og nogle har vi skrevet her på Katos mindeside.

Han var en rigtig mors mis, der altid lå ved min hovedpude og sov. Når vi stod op om morgenen, var det fast kotume at løbe med og lige vaske vores ben. Vi blev altid vasket sådan, jeg ved ikke, om det var fordi, han syntes, vi var beskidte, men hudløse blev vi nærmest af hans meget ru tunge. Han var meget hengiven og god til at vise sin kærlighed. Vi blev også vasket i ansigterne, og specielt næser, havde han en svaghed for. Det var nu ikke altid specielt hyggeligt, især ikke hvis han lige havde spist makrel. Men vi kunne ikke sige nej til ham, når han hoppede op på vores skød og stillede sig på bagbenene med poterne på vores bryst for at nå op til næsen.

Kato var en rigtig lille krudtugle, og der var virkelig fart i ham. Ham og Alvaro elskede at lege turbofræs rundt i hjemmet og de var helt uadskillige. Specielt små legemus, der raslede, var han vild med, og han var klart også den bedste til at fange legetøjet. Da de faldt til ro, elskede de at ligge helt tæt og putte sammen.

Når Kato og Alvaro kom udenfor, var det tydeligt, at han var i sit es. Han løb rundt som en lille tyk kanin og legede fange med Alvaro. Det var skønt at se. Kato blev altid omkring os, selvom Alvaro lige skulle besøge naboen. Det var Kato slet ikke interesseret i, han var en rigtig birma og selskabskat, som var meget knyttet til sine ejere. Han havde helt klart det perfekte temperament, der kendetegner racen. Han var meget tillidsfuld og fandt sig i alt. Kato var en skøn oplevelse for os og et dejligt kapitel i vores liv, og med ham voksede interessen og kærligheden for den Hellige Birma.

Må Gud være med dig – hvil i fred